Emmelie De Forest
SANG OG MUSIK
Danske Emmelie de Forest fik sit navn på verdenskortet da hun vandt Eurovision Song Contest tilbage i 2013 med Only Teardrops. Efter sejren blev verden hendes arbejdsplads med bl.a. en reklamekampagne i Kina, TV-shows og koncerter i hele Europa samt sangskrivning i USA. Med sejren blev Emmelie også udnævnt som Årets Europæer 2013 af Europa bevægelsen.
Inden finalen i Malmø fik Emmelie en aftale i hus med Universal Music hvor hun udgav et album, en akustisk EP og fem fritstående singler. Men i slutningen af 2015 besluttede hun sig for at forlade pladeselskabet, for at finde sig selv som artist og friheden til at skabe sin egen lyd.
I november 2017 kom forløsningen på arbejdet som independent med singlen “Sanctuary” der blev spillet flere gange dagligt på P4 de næste mange måneder.
Anden singlen “History” og mini-albummet af samme navn udkom i februar 2018. Albummet har Emmelie finansieret selv sammen med hendes fans, der ved hjælp af crowdfunding fik samlet 90.000 kr. sammen på PledgeMusic.com til at indspille albummet.
Emmelie er en kreativsjæl der hele tiden afsøger nye måder at udtrykke sig på. I 2015 medvirkede hun bl.a. i filmen Solo Project, hvor hun spillede sangerinden Esther Hviid og i 2018 indspillede hun Novelle filmen Etager, i rollen som Sofia. Emmelie har også et bankende hjerte for dyrevelfærd, og i foråret 2016 rejste hun til Borneo med DK4 for at lave en dokumentar om hendes første møde med Orangutangerne på Lone Droscher Nielsen’s rehabiliteringscenter. Her blev hun udnævnt som Ambassadør for Red Orangutangen.
Emmelie medvirkede som dommer i et nystartet sangprogram “All Together Now” I efteråret 2018 på Kanal 5 og i den 15. sæson af Vild Med Dans, også i efteråret 2018, der blev vidst på TV2.
I øjeblikket arbejder hun på nyt materiale i både London, København, Stockholm og Paris.
EMMELIE DE FOREST FAKTA BOX
-
Født i 1993 og opvokset i Mariager
-
Startede med at synge som 9-årig
-
Var på sin første tourné som fjorten årig med folk artisten Fraiser Fraser Neill
-
170 millioner så Emmelie de Forest vinde ESC i 2013 med Only Teardrops.
-
Only Teardrops gik #1 i 12 europæiske lande.
-
Hun er en anerkendt sangskriver som har skrevet over 80 sange til sig selv og andre artister. Hun skrev bl.a. den officielle #JoinUs sang ”Rainmaker” til ESC 2014, som hun sang foran 185 millioner seere og Lucie Jones’ vindersang ved det Britiske Melodi Grand Prix i 2017.
HENVENDELSE: